Udlejningskatalog

Velkommen til udlejningskataloget. Alle priser i udlejningskataloget er pr. lejedag eksklusiv moms. Alle priser er ekskl. forbrugsstoffer og rengøring. Kontakt os for en god pris på langtidsleje.

Radon Måler

Lav selv en Radon måling i dit hjem.
  1. Placer radonmåleren på en hylde eller i en reol.
  2. Radonmåler måler over en periode på 7 dage.
  3. Flyt evt. måleren til andre rum i huset og foretag en ny måling.
  4. Det anbefales, at der foretages radonmåling i mindst 2 rum fx stuen og soveværelset eller andre rum, der benyttes i flere timer dagligt. 
  5. I boliger med flere etager skal du måle på hver etage.
  6. Du skal ikke foretage dig yderligere, mens radonmålingen står på, men det er vigtigt, at du ikke ændrer adfærd og fx lufter mere ud, end du plejer, da måleresultatet så kan blive misvisende.
  7. Efter 7 dages måling viser radon måleren gennemsnittet for måleperioden.
  8. Efter endt måleperiode skal du vurdere, om du bør gøre noget for at radonsikre dit hjem.
  9. Radon angives i Becquerel per kubikmeter (Bq/m³), som fortæller om koncentrationen af radon per kubikmeter luft i dit hjem.
Sådan bruger du resultatet af din måling:
 
Radonindhold under 100 Bq/m³:
Hyppig og god udluftning kan være med til at holde niveauet af radon i dit hus lavt, og godt for dit indeklima generelt.

Radonindhold mellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³:
Radonindholdet i hus er for højt. Energistyrelsen anbefaler, at du laver forbedringer i dit hus, der kan bringe radon niveauet under 100 Bq/m3. Du kan fx forbedre ventilationen og tætne revner i fundamentet, utætheder ved rørsammenføringer eller lignende, hvor radon kan trænge ind. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan du overveje at etablere et radonsug under boligen.

Radonindhold over 200 Bq/m³:
Når radonniveauet i dit hus overstiger 200 Bq/m3, kan det være nødvendigt at foretage mere omfattende tiltag som eksempelvis at etablere et radonsug, det vil sige et særligt ventilationssystem under bygningen.

Vejledningerne stammer fra bygningsreglementet, der henviser til de internationale anbefalinger om radon
 
 
 
Radon måleren lejes på ugebasis.
400,00 DKK
Radon Måler
 
Gråsten Maskinudlejning - En del af GKV ApS og GKV Karosseri- og Autoservice | CVR: 32 36 39 38 | Kirkegårdsvej 29, 6300 Gråsten  | Tlf.: 74 65 10 68 | info@gkv.dk